Knirkende brædder

Fødderne hvivler støvet op
i sirlige mønstre
hun danser i det tomme rum
følelserne varmer gulvet
og samtalen går igang

Vægten flyttes
træets åre modtager begærligt
hendes kærlige tryk
indtil dansen stopper
og de begge ligger fladt
udmattede og stille

Pudder

Lag på lag
udviskes menneskelige tegn
på ælde
på individ
på liv
Lag på lag
udsættes sandheden
forvaskes ærligheden
Lag på lag på lag
fjerner vi os
fra hinanden