Stilhed

Tilbageholdt åndedræt
en svag rysten på hovedet
de ligger blomster på hendes bryst
danner cirkel om sengen
og små tåre sætter pletter på en trøje

Et Landskab

Gangen er øde og der hersker en sjælden formiddags ro.
Væggene står stille.
Saftevandet nærmer sig bunden af kanderne, og bollerne bliver langsomt tørrer og tørrer.
Der er ekko af skridt efter travle sko, usynlige mønstre i linoliummet.
Planterne står rodløse på deres faste pladser, de må ikke vandes.

Hun går ud af døren....

Hun går ud af døren, hendes øjne misser lidt imod den skarpe vintersol.
Det føles godt at være ude, udenfor låste døre, nøgler der rastler i bælter, og denne følelse af konstant
at blive overvåget.
Hun står stille med den lukkede dør bag sig.
Alligevel bange for at tage de første skridt ud i friheden.

Glæden over igen at mærke jorden under sine fødder er blandet med en spirrende angst over
at det måske kan gå galt igen.
Måske ender hun igen bagved den samme dør, møder de samme mennesker
med de samme skæbner.