mandag den 25. juni 2012

onsdag den 20. juni 2012

Ud af sengen


Jeg pisker mig selv i søvn
Uroligt ventende på en hvile som aldrig kommer
på en ro som i forvejen er dømt ude
på en gentagelse af forrige nat
Jeg er doven, dvask og dårlig til dårskab
Dansende drømme dukker op og får dagen til at forsvinde
ruller mig langsomt ud af sengen
glidende ind i døgnet

onsdag den 6. juni 2012

Fra den øde ø

 Fra min øde ø kastes tanker ud som fiskenet
Jeg skuler ud over en verden af tålmodighed
Balancerer imellem tilstand og stilstand
Hvor urolige oprør nedkøles i kildevand

Fra min øde ø griber jeg ud efter tankestrømme
Hjælpeløst strandet i et timeglas af ord
Mens sindet flagrer i vinden
Indsamler resterne af gårsdagens observationer

Fra min øde ø rækker jeg efter ranker af grønne flasker
Sender en flaskepost påstemplet lykkevej
Efter mit forliste håb, om tro og kærlighed
Jeg drukner i et alt forskønnet savn

Fra min øde ø øsler jeg tiden bort
Sammenkrympet, sammensunket,
sammensat af sammensurlige samlinger
jeg samler på henkogte nederlag