Der er ikke noget galt med min familie.
Der er ikke noget galt med min familie.
De passer bare ligesom ikke ind,
passer ind her
eller jeg passer ikke ind
jeg passer ud.
Jeg passer på.
som en pudslespilsæske med to forskellige spil i,
og jeg hører bare ikke til i det spil med prikkerne på bagsiden.
Jeg passer ikke ind i efterårsfarver, idyllisk skovsø, legende børn,
og erimitagesletten i baggrunden.
Himmelen er for lys og kanterne er altid for bløde.
Men der er ikke noget galt.
Der er ikke noget galt med min familie.
Der er ingen dysfunktionelle, alkoholiserede, taburiserede,
understimulerede familiemedlemmer.... nej da!
Men ... men der er bare en brik
som ikke passer ind, passer på, holder orden, holder sammen.
En uhomoganiseret, upastoriseret,
homo, hippie, punk unge
som ikke engang er særlig ung længere.
En post 69ér, som 68érne har opgivet at forstå,
som forståelsen mangler
ligesom hjørnebrikken i farmors gamle pudslespil.
Der er intet mere irriterende
end at finde ud af det til aller sidst
når man har samlet HTH køkkenet,
Ikea stuen og samtale badeværelset.
og alle kan se det,
at der mangler en brik.
Der er kun en siluettes tomrum
mod resten af denne flade papverden
vores idylliske 3-2-1 dimentionelle tilfredshedsgarenterede tilværelse.
Altid denne forventning om at spillet
ser ud so billedet på æsken.
Et hemmeligt løfte om harmoni og samspil.
Men de brikker som jeg finder ligger altid på et tag, i en tagrende, rendt væk
fra sammenhængen.
Den klistrede masse
vi så sædvanligt som ingenting
benævner familien.
Som en sammenfiltret, dampende klump overkogt spaghetti
og der er ingen som kan se enderne
eller de individuelle spor.
Melfarvet pudslespil
med tilfældigt placerede kødboller,
som enhver families samlingspunkt.
og jeg spiser, selvom jeg ikke behøver det.
Jeg drikker selvom jeg ikke er tørstig.
Når du siger godmorgen, slår min automatik til, min gode opdragelse,
for jeg har fået en opdragelse.
med bordskik og give hånden, give en hånd med.
Jeg er poleret på ydersiden,
hvis jeg tog dit tøj på ville jeg ligne en af de andre i mængden af masse produceret tøj med
matchende personlighed.
Jeg drikker kogt vand og besvarer spørgsmål på
om jeg er vegetar, veganer eller budhist.
Men jeg kan bare godt lide kogt vand om morgenen
kan godt lide smagen af ingenting.
lørdag den 18. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar