bliver kødet revet bort kun for at erstattes af tomhed.
Pulsen sænkes og bliver til en ensom summen
som en hidsig myg i et alt for lille rum.
Her ligger jeg kastet bort fra fællesskabet, kasseret, returneret
til en sørgelig forfatning af hensunken grublen.
Var det mig der mistede grebet eller blev grebet mistet om mig?
I et frit fald synker jeg igennem lag af sanseløshed.
Tanker bliver til ordløse malerier på min indre palet.
Kun tiden kan udfri min længsel og erstatte denne uudholdelige meningsløshed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar