onsdag den 18. marts 2009

fredag den 6. marts 2009

Tyrkisk Ordsprog

Kaffe skal være sort som helvedet,
stærk som døden,
og sød som kærlighed.

Kaffe

Den drik der beskytter dig imod søvn.

Jeg kan ik gå på arbejde

Undskyld
Men jeg kan altså ik gå på arbejde i dag
Jeg har nemlig fået knust mit hjerte

Man beder da heller ikke nogen om at gå på arbejde med en brækket tå
Et bøjet ribben
Eller en rystet hjerne
Vel

Men et knust hjerte
Der skal man gå på arbejde
Stadig passe sit job, sin plads, sin pligt

Så jeg går på arbejde
Eller jeg nærmere sjokker derhen
Det er nemlig svært at gå ordentligt
Med skoene fulde af tykt rødt blod

Allerede imorges var den gal
Jeg vågnede med blod på tøjet
Og ikke det almindelige blod
Og jeg ku jo ikke bare finde en tampon frem og lappe hullet vel

Der er ingen som har opfundet en hjerte tampon endnu
Ik så vidt jeg i hvert fald ved
Og måske er det også en dårlig forretning,
Med mindre halvdelen af befolkningen får knust deres hjerte mindst en gang om måneden
Så ville det måske ku betale sig

Og så ville jeg måske sku opfinde den,
Tage patent, og tjene en formue

Men det er bare svært at få pletterne af pengene
Og svært ikke at få dem på
Især med alt det blod
En hel ny form for blodpenge,
nu ville det være hjerte blodpenge

Nej
jeg sjokker bare videre,
på vej til arbejde
kan mærke blodet i mine lommer
og svuppe lydene hver gang jeg tager et skridt

svup-svup-svup

der er sku ingen som forventer at man gå på arbejde
med en sprængt blindtarm
med betændte mandler
eller med en svigtende nyre, selvom man faktisk har hele to,
og man sagtens kan klare sig kun med den ene.... nå nej.... bliv du bare hjemme

men et knust hjerte!
et knust hjerte giver ingen specielle rettigheder, ingen bonus ordninger, ingen ret til fradrag eller handicap plads, der findes ingen hjælpemidler og ingen central der kan udlevere dem, ingen genoptrænings tilbud, ingen klistermærker, armbånd, armbind eller halskæder der kan fortælle evtuelle ambulance folk at det altså er et knust hjerte vi her har at gøre med.

så alle forventer at jeg går på arbejde

Men jeg vil ik på arbejde,
Jeg har fået knust mit hjerte
Og det er værre end en brækket tå,
et bøjet ribben
en punkteret lunge
en sprængt blindtarm
betændt hjerne
eller en svigtet nyre

Jeg har fået knust mit hjerte!
Og jeg ved da godt at det heler
At tiden læger og jeg hverken skal belaste de danske læger eller sundhedsvæsenet generelt

Men det er alligevel knust, og jeg har kun det ene

Derfor må i ha mig undskyldt men jeg går altså ik på arbejde i dag

Jeg holder mit hjerte hjemme

Snakke over Brunch

Du må ikke sige de ord
Ord snakket frem over en ligegyldig brunch,
Som jeg for øvrigt ikke vil ha nogen som helst appetit til at spise,
Selvom jeg normalt har en sund appetit,
men du vil ikke bemærke det,
Og det er også helt ok,
Og det sårer ikke mine følelser,
Du behøver heller ikke bemærke min kulør,
Mit tøj
Eller mit nervøse knus

Bare du ikke sige de ord

men når du så alligevel har sagt dem,
så lad være med at fortælle mig alle de betydelige
Eller ubetydelige ting
Som jeg ku ændre ved mig selv

For jeg vil gøre det,
Ændre alt,
Både det mulige og umulige,
Til der til sidst kun vil være en personlig designet person tilbage
som du garenteret alligevel ik vil ku li.
For jeg vil gøre det.

Gøre alt for at du ikke sige de ord

For egentlig vil jeg bare være sammen med dig
Bare danse med dig
Bare holde dig i hånden og gå ned ad gaden
Og det behøver ikke engang at være på en solskins dag
Det kan være på en hvilken som helst dag,
Med hvilket som helst vejr
En dag som du selv må vælge,
og jeg skal nok være der
Med hånd og det hele

Bare du ikke siger de ord

For jeg vil bare ha dig ved siden af mig
Bare mærke dig mod min krop
Bare kysse din smukke hals
Bare ha sex med dig
Bare vokse sammen med dig, leve med dig, bo med dig, føde dine børn,
Eller du kan føde dem,
det er lige meget !
Alt bare for at du ikke siger de ord i morgen
Om en uge
Om et år
Eller ti hvis det sku være

Bare du ikke siger de ord

For jeg ved at jeg intet kan gøre
Og at Jeg kan sidde søvnløs hele denne nat og tænke på de ord
Og alligevel kan jeg ikke stoppe dem,
Hvis de nu sku komme

Og de vil være knusende

Hvis de kommer

Knusende
Ikke som et knus, varmt fastholdende, trygt
Men sønderrivende, skærende,
som mit nyligt indkøbte japanske rivejern
Som kan finskære selv det mest sejlivede håb
For ikke at sige et skrøbeligt hjerte som mit,
Og selvom det så havde været mere sejt
vil de ord stadig være som et stål hård døds riv.
Godt nok knivskarpt, men alligevel
et ord = mit halve hjerte som den mest finrevne rødkåls salat
To og der ville være nok til hele familien med, men alligevel
Knusende

Og egentlig kan jeg godt li mit hjerte
Og det kan li dig
Og jeg synes ik at du skal sige de ord
De ord der om nogen gøre mig hunde bange,
Som om hunde har mere angst end os mennesker,
Personligt ved jeg det ikke, er også ligeglad
Men jeg ved en hund er hjælpeløs
En hund kan kun gø
En hund kan kun bide
En hund kan ikke holde på nogen,
En hund kan ikke få nogen til at komme tilbage
En hund kan ikke få nogen til at elske, som ikke længere gør det.
Så jeg er en hund,
En hund der er bange
Men jeg ved jeg er en hund
Og at der intet er, som jeg kan gøre hvis du siger de ord.
Gø, bide, holde,
Hjælper kun for dem som vil fange forbrydere,
Og de slipper væk alligevel

Det eneste jeg kan gøre er at vente,
Vente på at du ikke siger de ord
Gå i seng og vente
Stå op og vente
Mødes med dig og vente
Henover glædeligt gensyn og nyelige updates og høflige fraser
Og brunch ved søerne og efterfølgende gåtur for at vi endelig kan være alene
Bare os to
Bare mere venten
Bare et endnu udsat håb på at du aldrig siger de ord
Bare

Ik de ord.

2200

Jeg er et barn af Nørrebro
Jeg har gået i fritteren
leget i bageren
mødtes på råderen
og kæmpet for ungeren

Jeg er blevet kaldt autonom,
af medierne for at gå i sort
og hippie af vennerne,
for at gå i farver

Jeg har trisset rundt på tomter som lille
mellem junkie sprøjter
og brændte pornoblade
med endnu mere udbrændte kvinder på siderne

Jeg har leget med vagterne på kirkegården
og ligget åndeløst genfærd undergravene

og jeg har undveget bøller med cykelkæder,
børnelokkere med deres tissemænd,
og alle de lumske hundelorte, også dem i poser,
ihvertfald de fleste af gangene

Jeg er barn af Nørrebro
og jeg opfylder alle fordommene,
drømmene,
og siderne her

Jeg er ikke kriminel,
men har dog været på kant med loven
Ikke været indvandrer,
men heller ikke følt mig som en del af deres Danmark
Ikke været fattig,
men heller ikke bleg for at tage en tom flaske
på gaden og gå i netto efter panten

Jeg er ikke gammel nok til at sige kloge ord,
men heller ikke længere så ung,
at jeg tager andres for gode varer
Jeg har løftet min langefinger
og råbt i fælles frustration,
men aldrig hævet en brosten i vrede

Jeg er et barn og en ung,
og en af de unge,
og en af dem som gik rundt på gaderne,
inden de hed streets,
og spisterundstykker med smør
dengang alle var mere runde,
og kanterne ikke var helt så skrape
som politiets skub og skud

Handikap

Jeg er ikke en handikapplads
for dine amputerede drømme
Jeg ifører mig en spændetrøje om morgenen.
Strammer fiksereremme henover mit bryst,
og fastholder et dybt åndedræt.
Min krop er en omvandrende bombe,
og jeg forsøger at minimerer skadezonen til kun ét
acceptabelt offer.
Jeg føler min krop hænger på mit skelet,
der viljeløst bevæger sig fremad fordi stilstand er lig med tanker,
er lig med kaos!

Her og Nu

-Og vi sidder som kaniner på en mørk landevej,
og vi serlyskeglerne nærme sig,
og vi hører det,
og føler vibrationerne,
og vi vender hovedet bort og lukker øjnene og håber.
Håber på at vi er det rigtige sted,
at disse få kvardrater er de rigtige.
At det er de sikre.
At lyden bare vil suse forbi os og vi kommer over på den anden side.
Hele