fredag den 6. marts 2009

Jeg kan ik gå på arbejde

Undskyld
Men jeg kan altså ik gå på arbejde i dag
Jeg har nemlig fået knust mit hjerte

Man beder da heller ikke nogen om at gå på arbejde med en brækket tå
Et bøjet ribben
Eller en rystet hjerne
Vel

Men et knust hjerte
Der skal man gå på arbejde
Stadig passe sit job, sin plads, sin pligt

Så jeg går på arbejde
Eller jeg nærmere sjokker derhen
Det er nemlig svært at gå ordentligt
Med skoene fulde af tykt rødt blod

Allerede imorges var den gal
Jeg vågnede med blod på tøjet
Og ikke det almindelige blod
Og jeg ku jo ikke bare finde en tampon frem og lappe hullet vel

Der er ingen som har opfundet en hjerte tampon endnu
Ik så vidt jeg i hvert fald ved
Og måske er det også en dårlig forretning,
Med mindre halvdelen af befolkningen får knust deres hjerte mindst en gang om måneden
Så ville det måske ku betale sig

Og så ville jeg måske sku opfinde den,
Tage patent, og tjene en formue

Men det er bare svært at få pletterne af pengene
Og svært ikke at få dem på
Især med alt det blod
En hel ny form for blodpenge,
nu ville det være hjerte blodpenge

Nej
jeg sjokker bare videre,
på vej til arbejde
kan mærke blodet i mine lommer
og svuppe lydene hver gang jeg tager et skridt

svup-svup-svup

der er sku ingen som forventer at man gå på arbejde
med en sprængt blindtarm
med betændte mandler
eller med en svigtende nyre, selvom man faktisk har hele to,
og man sagtens kan klare sig kun med den ene.... nå nej.... bliv du bare hjemme

men et knust hjerte!
et knust hjerte giver ingen specielle rettigheder, ingen bonus ordninger, ingen ret til fradrag eller handicap plads, der findes ingen hjælpemidler og ingen central der kan udlevere dem, ingen genoptrænings tilbud, ingen klistermærker, armbånd, armbind eller halskæder der kan fortælle evtuelle ambulance folk at det altså er et knust hjerte vi her har at gøre med.

så alle forventer at jeg går på arbejde

Men jeg vil ik på arbejde,
Jeg har fået knust mit hjerte
Og det er værre end en brækket tå,
et bøjet ribben
en punkteret lunge
en sprængt blindtarm
betændt hjerne
eller en svigtet nyre

Jeg har fået knust mit hjerte!
Og jeg ved da godt at det heler
At tiden læger og jeg hverken skal belaste de danske læger eller sundhedsvæsenet generelt

Men det er alligevel knust, og jeg har kun det ene

Derfor må i ha mig undskyldt men jeg går altså ik på arbejde i dag

Jeg holder mit hjerte hjemme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar