fredag den 6. marts 2009

Snakke over Brunch

Du må ikke sige de ord
Ord snakket frem over en ligegyldig brunch,
Som jeg for øvrigt ikke vil ha nogen som helst appetit til at spise,
Selvom jeg normalt har en sund appetit,
men du vil ikke bemærke det,
Og det er også helt ok,
Og det sårer ikke mine følelser,
Du behøver heller ikke bemærke min kulør,
Mit tøj
Eller mit nervøse knus

Bare du ikke sige de ord

men når du så alligevel har sagt dem,
så lad være med at fortælle mig alle de betydelige
Eller ubetydelige ting
Som jeg ku ændre ved mig selv

For jeg vil gøre det,
Ændre alt,
Både det mulige og umulige,
Til der til sidst kun vil være en personlig designet person tilbage
som du garenteret alligevel ik vil ku li.
For jeg vil gøre det.

Gøre alt for at du ikke sige de ord

For egentlig vil jeg bare være sammen med dig
Bare danse med dig
Bare holde dig i hånden og gå ned ad gaden
Og det behøver ikke engang at være på en solskins dag
Det kan være på en hvilken som helst dag,
Med hvilket som helst vejr
En dag som du selv må vælge,
og jeg skal nok være der
Med hånd og det hele

Bare du ikke siger de ord

For jeg vil bare ha dig ved siden af mig
Bare mærke dig mod min krop
Bare kysse din smukke hals
Bare ha sex med dig
Bare vokse sammen med dig, leve med dig, bo med dig, føde dine børn,
Eller du kan føde dem,
det er lige meget !
Alt bare for at du ikke siger de ord i morgen
Om en uge
Om et år
Eller ti hvis det sku være

Bare du ikke siger de ord

For jeg ved at jeg intet kan gøre
Og at Jeg kan sidde søvnløs hele denne nat og tænke på de ord
Og alligevel kan jeg ikke stoppe dem,
Hvis de nu sku komme

Og de vil være knusende

Hvis de kommer

Knusende
Ikke som et knus, varmt fastholdende, trygt
Men sønderrivende, skærende,
som mit nyligt indkøbte japanske rivejern
Som kan finskære selv det mest sejlivede håb
For ikke at sige et skrøbeligt hjerte som mit,
Og selvom det så havde været mere sejt
vil de ord stadig være som et stål hård døds riv.
Godt nok knivskarpt, men alligevel
et ord = mit halve hjerte som den mest finrevne rødkåls salat
To og der ville være nok til hele familien med, men alligevel
Knusende

Og egentlig kan jeg godt li mit hjerte
Og det kan li dig
Og jeg synes ik at du skal sige de ord
De ord der om nogen gøre mig hunde bange,
Som om hunde har mere angst end os mennesker,
Personligt ved jeg det ikke, er også ligeglad
Men jeg ved en hund er hjælpeløs
En hund kan kun gø
En hund kan kun bide
En hund kan ikke holde på nogen,
En hund kan ikke få nogen til at komme tilbage
En hund kan ikke få nogen til at elske, som ikke længere gør det.
Så jeg er en hund,
En hund der er bange
Men jeg ved jeg er en hund
Og at der intet er, som jeg kan gøre hvis du siger de ord.
Gø, bide, holde,
Hjælper kun for dem som vil fange forbrydere,
Og de slipper væk alligevel

Det eneste jeg kan gøre er at vente,
Vente på at du ikke siger de ord
Gå i seng og vente
Stå op og vente
Mødes med dig og vente
Henover glædeligt gensyn og nyelige updates og høflige fraser
Og brunch ved søerne og efterfølgende gåtur for at vi endelig kan være alene
Bare os to
Bare mere venten
Bare et endnu udsat håb på at du aldrig siger de ord
Bare

Ik de ord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar