2200

Jeg er et barn af Nørrebro
Jeg har gået i fritteren
leget i bageren
mødtes på råderen
og kæmpet for ungeren

Jeg er blevet kaldt autonom,
af medierne for at gå i sort
og hippie af vennerne,
for at gå i farver

Jeg har trisset rundt på tomter som lille
mellem junkie sprøjter
og brændte pornoblade
med endnu mere udbrændte kvinder på siderne

Jeg har leget med vagterne på kirkegården
og ligget åndeløst genfærd undergravene

og jeg har undveget bøller med cykelkæder,
børnelokkere med deres tissemænd,
og alle de lumske hundelorte, også dem i poser,
ihvertfald de fleste af gangene

Jeg er barn af Nørrebro
og jeg opfylder alle fordommene,
drømmene,
og siderne her

Jeg er ikke kriminel,
men har dog været på kant med loven
Ikke været indvandrer,
men heller ikke følt mig som en del af deres Danmark
Ikke været fattig,
men heller ikke bleg for at tage en tom flaske
på gaden og gå i netto efter panten

Jeg er ikke gammel nok til at sige kloge ord,
men heller ikke længere så ung,
at jeg tager andres for gode varer
Jeg har løftet min langefinger
og råbt i fælles frustration,
men aldrig hævet en brosten i vrede

Jeg er et barn og en ung,
og en af de unge,
og en af dem som gik rundt på gaderne,
inden de hed streets,
og spisterundstykker med smør
dengang alle var mere runde,
og kanterne ikke var helt så skrape
som politiets skub og skud